Køreklar logo

KØREKLAR

(siden er sidst opdateret d. 8/11-2007)

Køreteknik til køreklar
Ny HASP driver til køreklar (Fungerer også under Windows Vista)
Licensstyring til køreklar
Løsning af videoproblem i Windows Vista
Opgradering af køreklar fra version 6.5 til 8.5
Køreklar FAQ

 

Køreteknik til køreklar

Her kan kan du downloade modulet køreteknik, som er et gratis supplement til undervisningsprogrammet køreklar fra Chr. Ejlers' Forlag. Når filen er downloadet på harddisken, startes installationsprogrammet ved at dobbeltklikke på filen.

NB! For at installationsprogrammet kan installere og registrere den nye programpakke korrekt, skal man have en ny licensfil til køreklar programmet. Denne fil kan fås hos Chr. Ejlers' Forlag og koster ikke noget.

Download filen her (ca. 100 MB) og vælg knappen "Gem" i dialogboksen der kommer frem på skærmen.

Hvis man efter installationen af køreteknik får fejlmeddelelsen: "This executable requires the Asymetrix ToolBook runtime system. Please make sure these files are installed and in the PATH." så skyldes dette at man har 6.5 udgaven af køreklar. Køreteknik indeholder 8.5 udgaven af filen "lesson.exe" og de to versioner kan ikke blandes, men ved at klikke på nedenstående link, kan man få den opdaterede udgave af 6.5 versionen.

Download lesson.exe version 6.5 her (ca. 2 MB) og vælg knappen "Gem" i dialogboksen der kommer frem på skærmen.

Når filen er downloadet til harddisken, skal man blot kopiere filen ind i mappen c:\kklar_uv (eller der hvor man har installeret køreklar), og overskrive den eksisterende version af filen.

^Gå til toppen af siden

Ny HASP driver og HASP fil til køreklar (Fungerer også under Windows Vista)

I tilfælde af problemer med HASP nøglen er der nogle ting man kan gøre. Der er lavet nogle nye drivere til HASP nøglen. Inden man installerer disse, bør man fjerne de gamle drivere da der kan opstå problemer med at installere de nye drivere, hvis de gamle drivere allerede er installeret. Man kan fjerne de gamle drivere ved hjælp af det installationsprogram der i sin tid er blevet brugt til at installere disse. Det gamle installationsprogram hedder hinstall.exe eller haspdinst.exe alt efter hvornår man har købt køreklar programmet eller programmerne (Start med den sidst installerede udgave). Installationsprogrammet kan findes i mappen "Setup" på installations CD-ROM'en eller -DVD'en. For at fjerne en driver skal man bruge følgende kommandolinie: D:\setup\hinstall.exe -r -kp    Denne linie indtastes i feltet til start af programmer. (Tryk på knappen "Start", vælg "Kør..." og indtast linien og tryk "OK"). Kommandoen -r betyder "remove" (fjern) og -kp betyder "killprocess" (installationsprogrammet stopper alle processer der bruger de gamle driverfiler). Husk at tage HASP nøglen ud, INDEN udskiftning af driverfilerne påbegyndes. Hvis fjernelsen af driveren mislykkedes kan man prøve med parameteren -fr som betyder "force remove" og det vil forsøge at gennemtvinge en fjernelse af driveren.

Derefter skal de nye drivere installeres. Normalt er det nok at installere den såkaldte HL-driver og den kan downloades her.
Hvis HASP nøglen ikke fungerer korrekt efter installation af HL-driveren kan man forsøge med den almindelige driver som kan downloades her.
Der findes også et diagnosticeringsværktøj til HASP nøglen som kan undersøge systemet, og kontrollere om driveren er installeret korrekt. Dette program kan downloades her.
I de ældre versioner af køreklar findes en ældre version af filen HASPMS32.DLL (90 KB eller 288 KB). Denne fil ligger i samme mappe som selve køreklar programmet og den skal opdateres for at HASP nøglen fungerer. Download den nyeste HASPMS32.DLL (320 KB) NB! Denne fil SKAL opdateres for at fungere under Windows Vista.

Hvis man benytter licensstyringen til at styre køreklar licensen, så er der lavet en ny udgave af installationsprogrammet til denne. Den indeholder den nyeste driver, samt den nye HASPMS32.DLL. Klik her for at downloade installationsprogrammet til licensstyringen. Licensstyringen indeholder HL-driveren, og hvis den ikke fungerer efter opdatering, kan man forsøge med de ovenstående driver filer.
 

^Gå til toppen af siden

Licensstyring til køreklar

Licensstyringen til køreklar gør det muligt at afvikle køreklar undervisningsprogrammet på et netværk med kun en enkelt HASP-nøgle. HASP-nøglen er programmeret med det antal samtidige brugere som licensen tillader, og licensstyringsprogrammet administrerer tilgangen til afvikling af programmet.
Selve licensstyringsprogrammet skal være installeret på den maskine hvor HASP-nøglen sidder i, og man kan kontrollere dette ved at gå ind i kontrolpanelet og åbne ikonet "administration", og her vælge ikonet "tjenester". I listen af tjenester skal man finde tjenesten "Licensstyring" og kontrollere at denne tjeneste er startet. Hvis tjenesten ikke kan findes i listen skyldes dette at den ikke er installeret. Den kan installeres ved at indsætte installations DVD'en og under installationen skal man huske at angive hvor installationsprogrammet kan finde licensfilen "uvuser.dat" når installationsprogrammet spørger efter denne fil, da licensfilen angiver om man kan anvende licensstyringen. Når installationsprogrammet kommer frem til skærmbilledet med valg af komponenter som skal installeres, vælger man de nødvendige komponenter og en af dem vil være "Installation af licensstyring over netværk". Hvis man allerede har installeret programmet fravælger man blot alle de andre muligheder og vælger kun linien "Installation af licensstyring over netværk".

Licensstyringsprogrammet skal KUN installeres på ÉN maskine i hele netværket, og det skal installeres uanset om man installerer undervisningsprogrammet på de enkelte klientmaskiner, eller vælger at afvikle det direkte fra serveren. Hvis man har fået installeret licensstyringsprogrammet på en eller flere klientmaskiner kan man fjerne det ved at trykke på knappen "Start", vælge menuen "Kør..." og her indtaste linien: nlicmgr -r     Dette vil fjerne licensstyringen fra maskinen. Hvis man får fejlmeddelelsen: "Licensstyringsservicen har ingen licensenheder til dette program." er det som regel fordi man har licensstyringen kørende lokalt på maskinen og man skal da blot fjerne det fra den pågældende maskine. Fejlmeddelelsen kan dog også forekomme, hvis driveren til HASP nøglen ikke er installeret korrekt. Hvis man får fejlmeddelelsen: "Kunne ikke etablere kontakt til licensstyringsservicen." så er det fordi at klientmaskinen ikke kan få fat på licensstyringstjenesten på serveren. Man skal på klientmaskinen først kontrollere at filen "nwmgr.dll" ligger i mappen hvor undervisningsprogrammet er installeret. Det er via denne fil at undervisningsprogrammet kommunikerer med licensstyringen, og den findes på installationsDVD'en, men den bliver normalt altid installeret sammen med programmet. Hvis man ikke bruger active directory som er en tjeneste der kører under Windows server 2000/2003 så skal man på klientmaskinen fortælle programmet hvor licensstyringen kører. Dette gøres ved at oprette en fil med navnet "nwmgr.ini" som skal ligge i samme mappe som filen "nwmgr.dll" og den skal indeholde en af følgende to muligheder:

enten:

[Connection]
Servername=Maskinnavn på serveren

eller:

[Connection]
Bindingstr=ncacn_ip_tcp:xxx.xxx.xxx.xxx
 

hvor xxx.xxx.xxx.xxx angiver serverens IP-nummer. Som regel fungerer den sidste mulighed bedst, men det er vigtigt at det er skrevet præcist som angivet ovenfor. Det er ikke ligemeget om man bruger store eller små bogstaver.

Tilsidst kan det nævnes at licensstyringen laver en logfil i mappen c:\windows\system32 med navnet "netlicense.log". I denne fil skrives de ting som licensstyringen foretager sig. For at se indholdet af denne fil er det nødvendigt først at stoppe licensstyringstjenesten, og det gør man ved at gå ind i kontrolpanelet og vælge ikonet "Administration" og derefter vælge ikonet "Tjenester", finde linien "Licensstyring" og markere denne linie. Foroven i vinduet med tjenester kan man så starte og stoppe den markerede tjeneste.

^Gå til toppen af siden

Løsning af videoproblem i Windows Vista

Der er et problem med visning af video når køreklar afvikles på en maskine med Windows Vista. Problemet skyldes at Microsoft har fjernet en funktion i en af videoafspilningsfilerne i Windows Vista. Problemet kan løses ved at erstatte denne fil med en ældre udgave (fra Windows XP) af denne fil. I Windows Vista er det dog ikke muligt blot at udskifte filen, fordi systemet beskytter sig selv mod udskiftning af systemfiler. Man er nødt til først at ændre rettighederne for filen, inden den kan udskiftes. For at udskifte filen skal man gøre følgende:

1. Download filen mcirepl.bat
2. Download filen mciqtz32.dll til samme mappe, hvor filen mcirepl.bat ligger.
3. Kør mcirepl.bat.

For at dette fungerer skal to betingelser være opfyldt:

1. Man skal være logget på som administrator.
2. Det skal være en dansk udgave af Windows Vista man foretager udskiftningen på.

^Gå til toppen af siden

Opgradering af køreklar fra version 6.5 til 8.5

Køreklar findes i to versioner : den ældre version der benytter Asymetrix Toolbook version 6.5, og den nyere version der benytter Click2learn Instructor version 8.5.
Den nye version (version 8.5) er mere egnet til Windows 2000/XP, da denne version af Windows forhindrer afvikling af Asymetrix Toolbook 6.5, hvis man benytter en begrænset brugerkonto i Windows. Asymetrix Toolbook 6.5 benytter sig af nogle midlertidige filer som bliver forsøgt oprettet i mappen C:\WINDOWS\TEMP, og det tillader Windows 2000/XP ikke, medmindre man er superbruger eller administrator på systemet. (Man kan dog give en begrænset brugerkonto skriverettigheder til mappen, og derved løse problemet, men ellers får man fejlmeddelelsen: "Initialization failed. Not enough memory or the file is damaged." og derefter lukkes programmet). På Windows 98/ME platformen er der ingen problemer med at afvikle 6.5 versionen af køreklar.

Hvis man højreklikker på filen "lesson.exe" og vælger menupunktet "Egenskaber" og derefter vælger fanen "Version" kan man se, hvilken version man har. 6.5 udgaven har versionsnummeret: "6.5.0.664" og 8.5 udgaven har versionsnummeret: "8.5.0.664"

For at opgradere til version 8.5 skal man gøre følgende:

Det er alt hvad der skal til for at opgradere til version 8.5.

NB! Hvis man har en serverinstallation af køreklar, skal man endvidere huske at kopiere alle runtimefilerne (fra mappen C:\PROGRAMMER\COMMON FILES\CLICK2LEARN\TBSYSTEM) over til mappen, hvor lesson.exe ligger (normalt er det mappen C:\KKLAR_UV), medmindre man vælger at installere runtimesystemet på klienterne. Hvis man installerer runtimesystemet på klienterne, skal man huske efterfølgende at lægge wmmsys.sbk ind i samme mappe som runtimesystemet, for at køreklar kan fungere. Hvis man får fejlmeddelelsen: "Bad extension or extension not found", er det fordi lesson.exe ikke kan finde wmmsys.sbk. Den skal ligge enten i samme mappe som lesson.exe, eller i mappen, hvor runtimesystemet findes.

for en god ordens skyld er der nedenfor angivet links til de nyeste versioner af 6.5 udgaven af køreklar:

^Gå til toppen af siden

Køreklar FAQ

Spørgsmål
Når jeg indsætter DVD'en i drevet på maskinen sker der ingenting.

Svar
Installationsprogrammet vil normalt starte af sig selv et kort stykke tid efter at man har indsat DVD'en i systemets drev. Hvis det ikke er tilfældet kan det skyldes to ting: Enten kan systemet ikke aflæse DVD'en korrekt, eller også er den automatiske afspilningsfacilitet for CD-ROM/DVD-drevet slået fra i Windows. Hvis den automatiske afspilningsfacilitet er slået fra, kan man manuelt starte installationsprogrammet ved at trykke på "Start", vælge menupunktet "Kør...", og i den fremkomne dialogboks indtaste linien: "D:\SETUP\SETUP.EXE", hvor "D:" angiver det aktuelle bogstav for CD-ROM/DVD-drevet på systemet. Når man derefter trykker på knappen "OK", startes installationsprogrammet.

Spørgsmål
Når jeg starter programmet virker det hele, bortset fra at jeg ikke kan se videosekvenserne til undervisningen, eller der kommer en fejlmeddelelse når programmet forsøger at afspille en videosekvens.

Svar
Fejlen skyldes at Windows ikke kan håndtere videoformatet som er benyttet i programmet. For at se disse videoer kræves det at Windows Media Player 9 er installeret på computeren, samt at videocodec'et til videoformatet er installeret. På DVD'en er der en mappe med navnet "codec" og i denne mappe findes codec'et til Windows 9x/Me/2000 og XP. Desuden er der en mappe med en installationsfil til Windows Media Player 9 til Windows 98. For de andre versioner af Windows skal man hente Media Playeren via Windows Update. Endvidere skal man have en komponent kaldet "DirectX ver. 9" installeret og denne komponent kan hentes på adressen: http://www.microsoft.com/DirectX. Hvis man har Windows 2000/XP får man denne komponent, samt media playeren ved at bruge Windows update til at få de nyeste komponenter og rettelser. Dvs. at man først installerer DirectX ver. 9, og derefter installerer Windows Media Player 9 og tilsidst installeres codec'et fra DVD'en. Dette codec får man IKKE fra Windows Update, så det skal under alle omstændigheder installeres manuelt.

Spørgsmål
Programmet er lang tid om at starte og/eller videoen hakker når den afspilles.

Svar
Dette skyldes som regel at man har et antivirus program kørende i baggrunden der optager ressourcerne fra computeren og det gør at videoen hakker når den afspilles inde fra programmet. For at få den bedste afvikling anbefales det at man ikke har et antivirus program eller andet kørende der optager ressourcer, mens programmet afvikles. Fejlen kan også skyldes at man i en netværksinstallation ikke har skrivebeskyttet nogle af filerne, som bruges af programmet. Man bør egentlig skrivebeskytte alle filer, undtagen de filer som programmet skal skrive til, dvs. elevdata filer, samt for lærernes vedkommende opsætningsfilerne. Disse to typer af filer er angivet i filen "biblio.ini" under sektionen [System] med linien: data=drev:\sti og linien: settingsfile=drev:\sti\filnavn. Selvom der i linien: settingsfile=drev:\sti\filnavn er angivet et filnavn er det stien hen til dette filnavn, der ikke må være skrivebeskyttet. Dvs. settingsfile=drev:\sti skal angive en mappe der er delt med skrive- og læserettigheder. Se endvidere filen "readme.txt" der beskriver opsætningen af programmet via filen "biblio.ini".

Spørgsmål
Når jeg starter programmet får jeg fejlmeddelelsen: "Not a valid filename." eller fejlmeddelelsen "Cannot load DLL xxxxx.DLL."

Svar
Denne fejl skyldes at man har æ, ø eller å i stinavnet til køreklar programmet. Programmet kan ikke håndtere disse bogstaver i filnavne og stier til filer. Man skal derfor ikke installere programmet i en mappe der hedder "c:\køreklar".

Spørgsmål
Når jeg starter programmet får jeg fejlmeddelelsen: "Bad extension or extension not found."

Svar
Denne fejlmeddelelse skyldes at programmet ikke kan finde eller åbne filen "wmmsys.sbk". Fejlen kan også forekomme når programmet bliver åbnet mere end én gang og fejlen kommer når man åbner det anden gang. Denne fejl skyldes at programmet ikke kan finde filen "wmmsys.sbk" eller at filen ikke er skrivebeskyttet. For at kunne åbne programmet mere end én gang (netværksinstallation) skal filerne "lesson.exe" og "wmmsys.sbk" være skrivebeskyttede. For en netværksinstallation ligger filen i samme mappe som filen "lesson.exe" dvs. i installationsmappen. For en enkeltbruger installation bliver filen lagt i samme mappe som runtimesystemet som normalt er installeret i mappen "c:\programmer\asymetrix\shared tools\tbsystem". Hvis filen ikke ligger i denne mappe kan den kopieres fra mappen "setup\uvprog" på DVD'en over til mappen med runtimesystemet, eller til installationsmappen for køreklar.

Spørgsmål
Når jeg starter programmet på en klient med almindelige brugerrettigheder vil programmet ikke indlæse data fra databaserne.

Svar
Dette problem skyldes at Windows ikke tillader en bruger med begrænsede rettigheder at skrive til en fil i roden af C-drevet. Problemet løses ved at åbne filen c:\windows\win.ini og finde linien: [Paradox Engine]. Under denne linie findes linien: NetNamePath=C:\ og denne linie rettes til NetNamePath=C:\pdox og på computeren opretter man derefter mappen c:\pdox. Programmet vil nu lægge kontrolfilen pdoxusrs.net i denne mappe, i stedet for i roden af C-drevet som ikke tillades af operativsystemet. Endvidere skal man lige være opmærksom på at første gang man starter programmet, efter at man har lavet denne ændring, skal man huske at starte som almindelig bruger. Hvis man starter som administrator oprettes filen c:\pdox\pdoxusrs.net med administratorrettigheder og hvis man efterfølgende forsøger at starte programmet med almindelige brugerrettigheder tillader operativsystemet ikke at der ændres i filen. Problemet løses ved at logge på som administrator og slette filen, og derefter logger man på som almindelig bruger og starter programmet. Filen vil så af programmet blive oprettet med almindelige brugerrettigheder.
 

Spørgsmål
Når jeg vil ind og redigere i lektionerne og/eller delmålene kommer der en advarsel om at en eller flere databaser er skrivebeskyttet, selvom jeg har kontrolleret at der ikke er skrivebeskyttelse på nogle af filerne. Hvad skyldes dette?

Svar
Denne fejl fremkommer hvis der er efterladt nogle låsningsfiler for databaserne efter at køreklar programmet er afsluttet. Luk køreklar programmet, og kontrollér at der ikke findes nogle filer med navnet "PARADOX.LCK" og "PDOXUSRS.LCK" (man kan evt. søge efter disse filer). Hvis disse filer findes, og programmet ikke kører kan disse filer blot slettes. Derefter kan programmet startes igen og så vil det være muligt at redigere i lektioner og/eller delmål.


Spørgsmål
Når jeg starter opdateringsprogrammet henter det hvergang en ny version af opdateringsprogrammet og/eller runtimefiler og beder mig om at genstarte hver gang. Hvad skyldes dette?

Svar
Når opdateringsprogrammet beder om at genstarte hver gang man kører opdateringen skyldes det at Windows ikke kan kopiere de nye opdateringsfiler over i den rigtige mappe under genstart. Hvis opdateringsprogrammet ligger på et andet drev end C-drevet, kan Windows ikke kopiere filerne under genstart. De nye filer ligger i mappen C:\windows\temp og det drejer sig typisk om filerne "update.exe" og/eller "wmmsys.sbk". De nyeste versioner af disse filer ligger i mappen C:\windows\temp og man skal blot kopiere disse filer over i de rigtige mapper og overskrive de gamle versioner af disse filer. Filen "wmmsys.sbk" skal ligge i samme mappe som runtimesystemet (normalt mappen c:\programmer\asymetrix\shared tools\tbsystem, eller c:\programmer\common files\click2learn\tbsystem). Hvis man ikke har en af disse mapper på computeren, skal filen ligge i samme mappe som filen "update.exe". I den nyeste version af opdateringsprogrammet er denne funktionalitet blevet ændret således at der nu bliver lavet en mappe med navnet "updates" i samme mappe som den fil der skal opdateres. Man undgår derved at filer bliver kopieret fra et drev til et andet, hvilket ikke kan lade sig gøre under opstart. Derved undgår man nogle af problemerne ved opdatering af opdateringsprogramfilerne. Husk at kigge i logfilen "update.log" da den fortæller, hvad der er blevet opdateret og evt. hvilke problemer der har været under opdateringen. Endvidere bør man også se i logfilen, hvis programmet eller programmerne er installeret i netværk fordi logfilen fortæller, hvilke filer der evt. skal kopieres ud på de enkelte klienter.

Spørgsmål
Jeg får fejlmeddelelsen: c:\windows\system32\autoexec.nt. Systemfilen er ikke egnet til at køre MS-DOS og Microsoft Windows programmer. Hvad skyldes denne fejl?

Svar
Denne fejl kan fremkomme, hvis man har opdateret Windows XP med service pack 2 fra internettet. Denne opdatering har en fejl som gør at filen c:\windows\system32\autoexec.nt fjernes fra systemet. I mappen c:\windows\repair ligger der en kopi af filen autoexec.nt og denne fil skal blot kopieres over i mappen c:\windows\system32. Derefter vil programmet fungere igen.

Spørgsmål
Jeg har lige opdateret køreklar med det nye internet opdateringsprogram og jeg har flere maskiner, hvor jeg har installeret køreklar og jeg vil gerne have opdateringerne over på disse maskiner. Hvordan kan jeg gøre det nemmest?

Svar
For at få de nyeste opateringer over på en anden maskine med køreklar installeret, uden at skulle opdatere via internettet på hver enkelt maskine, skal man gøre følgende: I mappen c:\kklar_uv (eller der hvor man har installeret programmet) findes en mappe for hver kategori som man har installeret. Disse mapper hedder katA, katB, katC osv. I roden af disse mapper ligger opsætningsfilerne for den pågældende kategori. F.eks. ligger der i mappen KatB følgende opsætningsfiler:
lessonb.db
lessonb.mb
modules.ini
progdb.db
progdb.mb
topics.db
topics.mb
Disse filer skal man have overført til de andre maskiner og erstatte de tilsvarende filer for den eller de pågældende kategorier som er blevet opdateret. Desuden skal man også have de tilsvarende ressourcefiler kopieret med over. Disse filer ligger i undermapper til kategorimappen (mapperne audio, bmp, txt og video). For at finde de nye, opdaterede ressourcefiler kan man se på datoen for filerne. Hvis der f.eks. er kommet nogle nye billedfiler vil disse filer ligge i mappen bmp, og man kan se på datoen, hvilke filer der er de nyeste. De får samme dato som da man udførte opdateringen, så hvis man i stifinder sorterer filerne efter dato kan man hurtigt se, hvilke filer det drejer sig om. Alternativt kan man åbne opdateringsloggen som er en fil der hedder "update.log" og som ligger i samme mappe som opdateringsprogrammet. (Normalt c:\kklar_uv). Denne fil er en log som beskriver, hvad opdateringsprogrammet har opdateret og den nyeste opdatering står til slut i filen. Mht. opdatering af billeder skal det lige nævnes at man skal huske at slette de tilsvarende billeder i "thumbs"-mappen som dem der er blevet opdateret. Køreklar programmet genskaber automatisk de nye udgaver af disse billeder når man benytter billedbaren i programmet. Hvis man ikke sletter de gamle udgaver af billederne i "thumbs"-mappen vil programmet vise det gamle billede i billedbaren, mens det nye billede vil blive vist i programmet.  

^Gå til toppen af siden